Stillingen som varme-, energi- og klimakonsulent i Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falsters stifter opslås herved med tiltrædelse per 1. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset i fire år og udløber den 31. december 2030.
Stillingen er en bibeskæftigelse.
Profil
Varme-, energi- og klimakonsulenten skal have en uddannelse som civilingeniør eller lignende med speciale i varme-, energi- og klimaforhold. Den, der ansættes i stillingen, må ikke have økonomisk interesse i virksomheder, der fremstiller, forhandler, reparerer eller servicerer varme- eller klimaanlæg eller komponenter til sådanne anlæg. Varme-, energi- og klimakonsulenten udpeges personligt og kan være tilknyttet et ingeniør- eller arkitektfirma med speciale i varme, energi og klima.
Opgaver
Varme-, energi- og klimakonsulentens fagområde er sager om udførelse af nye varme-, ventilations- eller befugtningsanlæg eller ombygning af bestående anlæg i kirker, herunder at foretage en faglig varmeteknisk og økonomisk vurdering vedrørende udførelse og brug af kirkevarmeanlæg.
Desuden behandles sager om energiforbrug samt lokalisering og udnyttelse af energisparemuligheder og sager om klimaforhold, herunder klimaproblemer for kirkernes historiske inventar m.v.
Som varme-, energi- og klimakonsulent skal du efter anmodning afgive erklæring i sager, der vedrører ovenstående.
Du vil også skulle yde råd og vejledning til menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser, som beder om det.
Varme-, energi- og klimakonsulenten deltager desuden også i stiftets konsulentrunder, hvor Helsingør Stiftsadministration blandt andet besøger kirker i stiftet, hvor et menighedsråd har ønsker eller planer om et projekt. Ved konsulentrunderne drøftes projektet med menighedsrådet, og hvor varme-, energi- og klimakonsulenten sætter sin faglighed i spil sammen med Helsingør Stiftsadministrations øvrige konsulenter. Der afholdes cirka fire konsulentrunder per år i hvert stift.
Det praktiske
Som varme-, energi- og klimakonsulent virker du som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:
Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter, klik her
Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter, klik her
Vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter, klik her
Der gøres opmærksom på, at Sundheds- og Kirkeministeriet forventer at sende reviderede administrative forskrifter ud i høring i løbet af september 2026. Der lægges op til en ændring i konsulenternes fagområder, og ændringerne vil derfor være af betydning ved de kommende ansættelser. Ministeriet forventer at vedtage de administrative forskrifter i løbet af oktober-november 2026.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som varme-, energi- og klimakonsulent ikke må påtage dig projekteringsopgaver for menighedsråd inden for det stift, du er ansat, medmindre stiftet undtagelsesvis godkender det.
Honorar
Honoraret udgør per 1. januar 2026:
Rådgivningssager i henhold til § 8 i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.236 kr. per time.
Erklæringssager i henhold til § 7, stk. 1, i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.854 kr. per erklæring.
Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.
Satserne reguleres årligt per 1. januar.
Ansøgning
Ansøgning med bilag sendes til Helsingør Stift på kmhel@km.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe på telefonnummer 49 21 35 00 til kontorchef Annette Nordenbæk eller juridisk chefkonsulent Stefanie Laursen.
Ansøgningsfristen udløber den 30. oktober 2026 kl. 12.00.