Salgstrainee til Toyota - Nykøbing Falster

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Bliv salgstrainee hos Frimann Biler A/S i Nykøbing Falster og få en spændende start i bilbranchen.

Salgstrainee til Toyota - Nykøbing Falster

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Endnu et sabbatår, eller klar til næste skridt?

Du har måske rejst rundt og delt det hele på Instagram og TikTok. Måske har du stået bag en disk eller i kundeservice, hvor du lærte at læse mennesker på få sekunder. Eller du har arbejdet som lærervikar og skulle vinde tilliden i en klasse på 5 minutter. Uanset hvad du kommer fra, har du lært, hvordan man møder mennesker lige der, hvor de er.

Du behøver ikke vælge hvor du ender - bare en start

Som salgstrainee starter du et sted, der peger i mange retninger - salg, marketing, ledelse - med Toyota, verdens største bilmærke, i ryggen og kolleger, som er klar til at hjælpe dig med at finde din retning undervejs.

Du har en gymnasial uddannelse. Er du uddannet multimediedesigner eller markedsføringsøkonom? Endnu bedre. I dag foregår en stor del af salgstragten, længe inden kunden træder ind ad døren. Relevant kommunikation på tværs af det digitale og fysiske møde er afgørende. Kan du begge dele, har du et forspring, som Frimann Biler A/S gerne bygger videre på.

Har du aldrig solgt en bil? Helt fint. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.

Ingen dage er ens

Du besvarer nye leads og ringer til en familie, der overvejer en elbil. Du optager video af en bil til Instagram. Du tager en ung kunde med på prøvetur. Du sender et tilbud og følger op på gårsdagens kunde.

Hvad får du?

  • Mindst 2 års salgsuddannelse

  • Toyota salgsmoduler sammen med trainees fra hele landet og Toyota online produkt- og salgskurser.

  • Salgspsykologi, kommunikation, digital markedsføring, produktviden, og forretningsforståelse.

  • Mulighed for Bilbranchens Akademiuddannelse

Toyota fra dag ét

Hos Frimann Biler A/S trækker du i trøjen fra første dag. Salg, marketing og værksted arbejder sammen, så kunden møder ét hold - og du repræsenterer et brand, du kan være stolt af. Du bliver en del af Toyota-netværket på tværs af DK - sammen med Toyota skaber Frimann Biler A/S muligheder for alle og efterlader ingen. Det gælder Frimann Biler A/S's kunder og det gælder dig.

Sådan søger du

Send Frimann Biler A/S en video på max 60 sek. optaget med mobiltelefon. Vis hvem du er, og hvorfor du ønsker at starte som salgstrainee. Gør Frimann Biler A/S nysgerrige og få Frimann Biler A/S til at invitere dig til en uddybende samtale. Frimann Biler A/S er kunden - sælg dig selv, overrask Frimann Biler A/S!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Frimann Biler A/S. Ansøgning/video plus evt. spørgsmål sendes til filial-/salgschef Peter Rasmussen på tlf. 60 20 36 69 eller mail pkr@frimann.nu. Deadline er 14. november 2026. Samtaler holdes løbende, så vent ikke med at søge.

Frimann Biler A/S glæder sig til at møde dig!

Frimann Biler er autoriseret Toyota forhandler i Nykøbing Falster og Maribo. I 2027 bliver Frimann Biler en del af Carto, med Toyota forretninger og værksteder i 8 byer i Region Sjælland.

Kørekort:
B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 14.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Frimann Biler A/S
Location Icon
Adresse Energivej 2, 4800, Nykøbing F
Calendar Icon
Kontaktperson Peter Rasmussen
Email Icon
Email pkr@frimann.nu
phone Icon
Telefon 60203669
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Energivej 2, 4800, Nykøbing F

Se større kort