Direktør for det tekniske område i Lolland Kommune

Vil du stå i spidsen for udviklingen af Lolland Kommune? Grib chancen for at præge fremtiden i en ambitiøs organisation.

Direktør for det tekniske område i Lolland Kommune

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for at udvikle en kommune, hvor der er højt til loftet og masser af udviklingspotentiale? Vil du være en del af et fællesskab, som er dybt optaget af at skabe resultater?

Er du ambitiøs, og kan du drive forandringer sammen med modige og dedikerede politikere og medarbejdere? Så søg stillingen som direktør for det tekniske område i Lolland Kommune.

Lolland er en kommune med store ambitioner og en stærk vilje til at forme fremtiden. Med en strategisk beliggenhed som porten til Europa via Femern Bælt-forbindelsen er Lolland Kommune midt i en historisk udvikling, hvor infrastruktur, bæredygtighed og vækst går hånd i hånd.

Lolland Kommune er samtidig en organisation i bevægelse, hvor det tekniske område spiller en central rolle i at realisere kommunens politiske ambitioner fra klimaindsatser og grøn omstilling til byudvikling, anlægsprojekter og en moderne, sikker drift. Der er både store muligheder og komplekse opgaver, der kræver strategisk overblik, faglig indsigt, skarpe prioriteringer og ledelse med retning.

Som direktør for det tekniske område får du mange forskellige opgaver:

  • Sikre tæt, proaktiv og præcis politisk betjening af Byråd, borgmester og fagudvalg og skabe et tillidsfuldt samspil mellem politik og administration.
  • Lede og videreudvikle organisationen, herunder at holde den strategiske retning i en tid, som kalder på kloge og skarpe prioriteringer for også at kunne levere sikker drift.
  • Være en aktiv faglig sparringspartner for dine sektorchefer, understøtte dem i deres opgaveløsning og bidrage til det tværfaglige samarbejde i kommunen.
  • Sikre skarpe prioriteringer og sammenhæng mellem udvikling, anlæg, drift og Økonomi.
  • Styrke ledelsen og den organisatoriske kapacitet, så opgaver løses sikkert og effektivt – også når ressourcerne er begrænsede.

Lolland Kommune tilbyder, at du kan blive en del af en kommune, hvor samarbejde, tillid og korte beslutningsveje præger hverdagen. Her er der plads til at sætte aftryk i et tæt samarbejde med Byrådet – og du vil få en nøglerolle i udviklingen af både organisationen og det fysiske Lolland.

Ansøgning sendes til Lolland Kommune senest søndag den 1. november 2026 via dette link: https://www.aabergplus.dk/ledige-stillinger.

Du kan læse mere om Lolland Kommune på www.lolland.dk.

Har du spørgsmål, kan du fortroligt henvende dig til kommunaldirektør Thomas Knudsen på tlf. 24 67 26 88, eller til rekrutteringsansvarlig på tlf. 26 86 58 31, mail: hjalte@aabergplus.dk.

Lolland Kommune ser frem til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer Lolland Kommune målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland Kommune samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 15.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lolland Kommune
Location Icon
Adresse Torvet 3, 4930, Maribo
Calendar Icon
Kontaktperson Hjalte Aaberg
Email Icon
Email hjalte@aabergplus.dk
phone Icon
Telefon 26 86 58 31
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Torvet 3, 4930, Maribo

Se større kort